Danske Filminstruktører

Medlemsfordele

Som medlem hos Danske Filminstruktører har du adgang til en lang række fordele, såsom kontraktforhandling, a-kassevejledning, en fordelagtig ulykkesforsikring og sociale arrangementer som den årlige Champagnefest


Som medlem af DF får du hjælp til diverse sagsbehandlinger, så som kontraktforhandling, a-kassevejledning m.m. Ligeledes bliver dine instruktør- og manuskriptinteresser varetaget ved generelle overenstkomstforhandlinger i inden- og udenlandske rettighedsorganisationer.

På sekretariatet er der mulighed for lån af mødelokale, kopiering, edb-behandling etc. Danske Filminstruktører afholder flere gange om året medlemsarrangementer af filmfaglig art og arrangerer møder mellem medlemmer og udenlandske instruktører. Hvert år afholder vi desuden den meget omtalte Champagnefest, hvor vi fejrer de instruktører, som har haft biografpremiere på en film det forløbne år. Medlemmerne holdes løbende orienteret gennem nyhedsbreve, email-netværk og medlemsbladet take.

Som medlem har du mulighed for at tegne en fordelagtig kollektiv ulykkesforsikring, som dækker 24 timer i døgnet overalt i verden. For yderligere informationer om dækning, præmie mm. samt for at tegne forsikring skal du klikke på følgende link: Ulykkesforsikring 2010/11 (pdf-format)

Dokumentarister kan desuden opnå et pressekort via foreningen. Ansøgningsskemaet skal rekvireres hos Danske Filminstruktørers sekretariat. Pressekortet udstedes af Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer og koster kr. 500,-, hvoraf kr. 400,- er depositum. Kortet er gældende i 3 år.
Fornyelse af pressekort koster kr. 100,-. Nedenstående skema om fornyelse kan printes ud, udfyldes og indsendes til Danske Filminstruktørers sekretariat til godkendelse. Ansøgningsskema til fornyelse af pressekort (pdf-format)

Medlemskab søges hos bestyrelsen, se under Vil du være medlem. Kontingentet er kr. 1.094,50 i kvartalet for A-medlemmer (aktive medlemmer) og kr. 221,00 for elever. Der er mulighed for reduceret kontingent for R-medlemmer (rettighedsmedlemmer).