Danske Filminstruktører

Nyhed

10.02.10

Stillingsopslag fra Barok Film

Kategori: Medlemsnyt  

 

Film og tv producer til Barok Film

Barok Film er et velfungerende produktionsselskab med hovedvægt på dokumentariske produktioner, skabt for Film Instituttet, DR TV og TV2. Selskabet producerer kvalitetsfilm, med fokus på komplekse værker, hvor både det æstetiske og det etiske er i højsædet. Selskabet arbejder både med debuterende og erfarne instruktører og tilrettelæggere, for hvem både kunstneriske og samfundsrelevante kriterier er ufravigelige.

Barok Film har desværre måttet sige farvel til vores ledende producer. Selskabet søger derfor en dynamisk og engageret producer, med sans for film og tv finansiering, projektudvikling og -styring, med en veludviklet sans for humor og en sprogtone, der fortsat kan være gæstfri og inspirerende for de talentfulde og begavede kunstnere, som selskabet arbejder med.

Barok Film arbejder primært med instruktører, fotografer, klippere og tonemestre med Filmskole baggrund, men også med instruktører og tilrettelæggere med anden uddannelse. Den ledende producer må derfor være velorienteret indenfor de forskellige begreber, metoder og arbejdsmåder, som disse faggrupper arbejder med, ligesom erfaring i samarbejde med danske og udenlandske film institutioner og tv stationer er nødvendig. Erfaring med finansiering og projektudvikling er en selvfølge.

Barok Film ønsker på længere sigt at omlægge sin interne struktur til en medarbejder ejet virksomhed, hvor en udbredt bevidsthed om freelance arbejdet og de særlige finansierings forhold i den danske medieverden får indflydelse på organisations- og aflønningsforhold. Vores ledende producer skal derfor have interesse i og evne for sammensatte beslutningsprocesser og for dynamiske arbejdsforhold, baseret på egen indsats.

Barok Film ønsker fortsat at være en seriøs virksomhed med en blandet alders- , køns- og etnisk balance og håber derfor at se ansøgere med forskellig baggrund, men med høje kunstneriske og faglige standarder. Du kan søge Barok Films hjemmeside www.barokfilm.dk , hvis du ønsker yderligere indsigt i virksomheden og du kan skrive til job@remove-this.barokfilm.dk , såfremt du har behov for yderligere information om stillingen.

Der er deadline for ansøgninger: Mandag d. 7. Marts 2010

Ansøgning, med detaljeret cv og en kort tekst om dine visioner for et medarbejder ejet filmselskab, stiles til:

Bestyrelsen
Barok Film
Mail: job@remove-this.barokfilm.dk