Danske Filminstruktører

Nyhed

31.01.07

Ny formand i Danske Filminstruktører

Kategori: Pressemeddelelser  

 

Danske Filminstruktører får ny formand, da Ebbe Nyvold efter mere end 6 år på posten ønsker at fratræde

P R E S S E M E D D E L E L S E

”Danske Filminstruktører får ny formand”

Formand Ebbe Nyvold har meddelt bestyrelsen, at han efter 6 ½ år på posten ønsker at fratræde som formand for Danske Filminstruktører. 

Allerede i foråret 2006 meddelte Ebbe Nyvold, at han ønskede at gå nye veje, men at han ville forblive formand i 2006 og forestå det store arbejde omkring fejringen af foreningens 50 års jubilæum samt gennemføre Film- og Medieforligs-forhandlingerne.

Ny formand for bestyrelsen bliver den nuværende næstformand Jens Loftager. Ny næstformand bliver Dorte Høeg Brask. Denne konstellation kører indtil en ny bestyrelse er valgt ved generalforsamlingen i marts og bestyrelsen har haft lejlighed til at konstituere sig.

Formand Jens Loftager udtaler; ”En meget vigtig periode i foreningens historie afsluttes med Ebbes afgang. Danske Filminstruktører har oplevet stor fremgang – både medlemsmæssigt og økonomisk i den tid Ebbe har siddet som formand. Bestyrelsen beklager hans afgang og siger ham tak for det store arbejde han har udført. Vi ønsker ham samtidig held og lykke fremover”.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:

Formand Jens Loftager på tlf. nr. 28 93 94 98
Afgående formand Ebbe Nyvold på tlf. nr. 20 83 94 00
Sekretariatschef Sandra Anne Piras på tlf. nr. 26 19 90 89