- Det er oftere en mand,
- han er selvlært,
- hun er uddannet,
- han tjener mest
- hun er oftere arbejdsløs,
- de bor begge i hovedstadsområdet,
- de er begge dybt afhængige af statsstøtte for at skabe deres film,
Og de mener begge, at Det Danske Filminstitut underfinancierer filmene.
Disse 8 resultater og mange flere tankevækkende og interessante afsløringer kom frem, da Danske Filminstruktører i forsommeren 2009 modtog svarene fra et langt og detaljeret spørgeskema, der var sendt ud til medlemmer. Et stort antal instruktører kvitterede med at besvare undersøgelsen, og vi står nu med den grundigste kortlægning af arbejds- og lønvilkårene for danske filminstruktører anno 2009. (Se de sidste 2 sider for konkrete resultater).
Formand Dorte Høeg Brask udtaler :
Dansk Film er en succes, og det skyldes især en lang række dygtige og visionære instruktører. Hvis Dansk Film skal fortsætte denne bølge af succes, er det vigtigt, vi tager et grundigt blik på instruktørens arbejdsvilkår, så vi kan skabe de mest optimale grundbetingelser.
Det er 10 år siden vi sidst undersøgte instruktørernes løn- og arbejdsvilkår og i de 10 år er der sket rigtigt meget på film- og medieområdet. Et nyt filmforlig skal snart forhandles, og derfor var det på tide at få tal bag vores antagelser.
Undersøgelsen har endegyldigt punkteret myten om, at instruktører i Danmark bruger al deres tid på at gå op af den røde løber, drikke champagne og føre en luksustilværelse: vores fag er et lavtlønsområde, for halvdelen af os tjener mindre end 300.000 om året. Selvom der jævnligt er perioder med arbejdsløshed blandt filminstruktører, er det tankevækkende, at de kun sjældent vælger den passive forsørgelse via supplerende understøttelse, idet de i højere grad er selvforsørgende med film- og ikke-film relaterede job.
Vi kan heller ikke komme udenom at se nærmere på kønsspørgsmålet. Det er desværre en realitet, at der er en overvægt af kvinder i lavtlønsgruppen, og blandt de højestlønnede er 80% mænd! Mændene har også lettere ved at finde film-relateret arbejde (klipper, fotograf osv.) hvorimod kvinderne tyr til understøttelse.
Filminstruktører brænder for at lave deres film, men det sidste filmforlig har ikke gjort det lettere at være filminstruktør. F.eks. er det åbenbart almindeligt accepteret i filmbranchen, at instruktører i vid udstrækning skal udføre udviklings- og researcharbejde uden at få løn for det.
Og man kan spørge sig selv om det er befordrende for kvaliteten af filmene, at instruktøren er tvunget til at arbejde på flere projekter af gangen og skaffe sig indtægter fra ikke-filmrelateret arbejde, for at få hverdagen til at hænge sammen.
I de åbne besvarelser om forholdet til DFI, udtaler instruktørerne, at de ikke mener filmstøtten er fulgt med tiden, at der sker en underfinansiering af research og manuskriptfasen og at det er problematisk, at der ikke er lønindtægter i de lange ventetider mellem realiserede projekter – disse må instruktøren selv finansiere på den ene eller anden måde.
Tallene viser endvidere, at de, som har den laveste lønindtægt, også er dem, der i højere grad er villige til at arbejde gratis. Sagt med andre ord; accepterer man at arbejde gratis på et projekt, er det ikke ensbetydende med, at man får løn senere på samme projekt eller andre.
Ved sidste filmforlig understregede Danske Filminstruktører nødvendigheden af, at der var mange indgange til at søge filmstøtte – frygtscenariet er, at DFI nedsætter støtteordningernes antal, hvorved der bliver få konsulenter, som får en uendelig stor magt til at bestemme over fremtidens film!
Der er heller ingen tvivl om, at TV har magten over dansk film. Under sidste filmforlig var Danske Filminstruktører bekymrede over TV’s forøgede engagement i dansk film. Den bekymring er desværre blevet bekræftet, idet besvarelserne klart indikerer, at der er sket en væsentlig forøgelse af sagsbehandlingstiden til skade for filmen – men også risikovilligheden synes formindsket hos beslutningstagerne og filmkonsulenterne.
Det er et faktum, at filminstruktører i Danmark (ligesom de øvrige Europæiske lande) er dybt afhængige af statsstøtte. Men samtidigt bekymrende, at så mange mener Det Danske Filminstitut underfinansierer filmene. Selvom langt de fleste er tilfredse med samarbejdet, finder rigtig mange det svært at kritisere Filminstituttet offentligt. Måske er det sværere at kritisere den hånd man spiser af?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til :
Formand Dorte Høeg Brask på tlf. nr. 25 46 42 95
Sekretariatschef Sandra Anne Piras på tlf. nr. 26 19 90 89
En kort opridsning af de vigtigste konklusioner :
Uddannelse :
- 50% af de adspurgte har en Filmskole eller Film- og Medievidenskabsbaggrund. (Man behøver dog ikke komme fra Filmskolen, for at blive filminstruktør – der er mange andre indgange).
- Der er en overvægt blandt super 16/8-uddannede, der har modtaget supplerende understøttelse. (Det indikerer at man skal arbejde sig op igennem branchen og at en uddannelse ikke automatisk giver fast job).
Køn :
- Der er en overvægt af kvinder blandt de unge, og en overvægt af mænd blandt de ældre medlemmer. (Det tyder på, at kvinderne er på vej).
- Flest kvinder kommer fra uddannelser, såsom Filmskolen og Medievidenskab, mens en overvægt af mænd er selvlærte eller mesterlært.
- Næsten 3 gange så mange mænd (29%) instruerer reklamefilm i modsætning til kvinderne (13%).
- Novellefilm og New Danish Screen støtteordningerne har i høj grad været kvindernes indgang til filmbranchen – 39% af kvinderne har lavet film her, mod mændenes 24%. Der er et overtal af kvinder, der arbejder med andet arbejde end filmarbejde i modsætning til mænd.
- Der er en klar overvægt blandt kvinder, der har modtaget supplerende understøttelse (44%), mod mændenes 24%.
- Næsten hver anden kvinde har modtaget supplerende understøttelse.
- I gruppen, der tjener mere end 400.000 om året, er 80% mænd.
Økonomi :
- Over halvdelen af medlemmerne - 56% - tjener mellem 0-300.000 om året. - kun 20% af instruktørerne får deres fulde indtægt fra instruktionsarbejde.
- 31% af instruktørerne har været på supplerende understøttelse de sidste 2 år (Kommentar : det viser, at en meget stor del er selvforsørgende, idet de får deres indtægter fra andre kilder, når 80% ikke får deres fulde indtægt fra instruktørarbejdet og 69% ikke modtager supplerende understøttelse).
- 74% svarer, at de ofte eller altid er tvunget til at lave research, udvikling eller ansøgningsarbejde gratis, mens navnlig producenten og i visse tilfælde manuskriptforfatteren eller fotografen modtager løn i samme fase.
- Det er mændene og de 35-50 årige, der tjener flest penge.
Alder :
- 47% af de 18-35-årige har modtaget supplerende understøttelse.
- Jo yngre en instruktør er, jo mere fokus sætter denne på lønspørgsmålet (57% af de 18-35 anfører deres lave løn, som en af grundene til at de ikke er tilfredse med deres producent).
- Jo ældre en instruktør er, jo mere fokus sætter vedkommende på samarbejdspartnerens kompetencer. (40% af de 36-50 årige og 36% af de 51 årige og ældre anfører producentens manglende kompetencer, som en af grundene til at de ikke er tilfredse med deres producent).
- Blandt de 51 årige og ældre er hver anden selvstændig producent.
Arbejdsvilkår :
- 89% af de adspurgte er meget tilfredse eller overvejende tilfredse med arbejdet som filminstruktør.
- 51% af de adspurgte overvejer aldrig af skifte fag (men det gør den anden halvdel – der er en stor overvægt blandet de lavtlønnede, der overvejer dette).
- 63% oplever at filmbranchen har ændret sig indenfor de seneste år, og 51% mener det er i en negativ eller delvist negativ retning.
- 74% mener, at årsagerne hertil skyldes, at TV har fået for meget magt, og 66% mener endvidere, at filmen som kunstart har fået svære vilkår.
- 64% arbejder altid eller for det meste som manuskriptforfatter på egne film.
- Instruktører er løsarbejdere – 95% af instruktørerne arbejder som freelancere eller selvstændige.
- 33% er tvunget til at arbejde udenfor filmbranchen for at få økonomien til at hænge sammen.
- Statsstøtten er afgørende for, at filmene kan skabes – 81% svarer, at de har modtaget støtte fra Det Danske Filminstitut.
- Mere end 85% mener, de er tvunget til at have flere projekter i gang på samme tid.
- Som filminstruktør må man igennem et aktivt arbejdsliv belave sig på at modtage afslag, på afslag, på afslag – en meget stor del har modtaget mellem 1-5 afslag på støtte, mens en gruppe på 7% af mændene har modtaget op i mod 11-15 afslag.
- Ca. 1/3 oplever, de ikke får lov til at lave de film, de gerne vil.
TV – samarbejde, arbejdsvilkår m.m. :
- 74% mener, at der er for lange sagsbehandlingstider i TV og angiver, at grunden primært hertil er ”for mange kokke og beslutningstagere” og for meget ”bureaukrati”.
- Tv virker mere interesserede i formater (codex’er eller lign.) end i den gode historie
- En overvægt finder det svært, ja næsten umuligt at arbejde med DR-fiktion, men overordnet føler instruktørerne at de har et bedre samarbejde med DR end med TV2.
- 41% mener, at dansk TV kun sjældent eller aldrig er med til at præge dansk film i en positiv retning.
DFI - samarbejde, arbejdsvilkår, konsulenter m.m. :
- 50% finder det sværere at kritisere Det Danske Filminstitut offentligt end TV (30%).
- 87% af de adspurgte mener, at Det Danske Filminstitut kun delvist eller slet ikke støtter filmene med den støtte de burde have (filmene er understøttede i forhold til behovet).
- 71% mener, at DFI undertiden eller altid presser budgetterne ned.
- 78% af de adspurgte er overvejende tilfredse med samarbejdet med DFI.
- Halvdelen af instruktørerne (49%) mener, at konsulenterne kun sjældent eller aldrig er modige og risikovillige.
- 65% mener, at DFI kun delvist er med til at præge dansk film i en positiv retning.
- 78% er ikke blevet indbudt til at byde ind på de udbudsrunder, DFI i samarbejde med tv-stationerne nedsætter. (Da dette navnlig foregår på dokumentarområdet, kan det konkluderes, at ikke alle dokumentarister får lov til at byde ind – der sker en udvælgelse).
- 33 % synes godt om, at der oprettes disse mindre særpuljer (se kommentar nederst).
Producenten – samarbejde, arbejdsvilkår m.m. :
- 41% af de adspurgte mener ikke, producenten har de fornødne kompetencer og de synes heller ikke producenten giver deres projekt den tid, det fortjener, men generelt set er instruktørerne tilfredse med samarbejdet med producenten.
- 35% af instruktørerne arbejder som selvstændig producent og 73% heraf angiver, at årsagen hertil er at kunne bevare kontrollen over filmen.
- 75% er meget eller overvejende tilfredse med rollen som selvstændig producent.
Artikler om undersøgelsen:
Berlingske: Dansk film tager for få chancer
Berlingske: Instruktører vil have flere penge
Politiken: Filmnstruktører er trætte af tv