Hop til undermenu

29.11.2019

Ekko Shortlist Awards 2019

Ekko Shortlist Awards 2019
Den 29. november på Bremen Teater

Kom med til Ekko Shortlist Awards 2019 fredag den 29.november kl. 19 i Bremen Teater (dørene åbner kl. 18).

Morgendagens filmstjerner fra online hitlisten Ekko Shortlist hyldes ved denne fest, som først ender, når fuglene kvidrer. Ekko byder på øl, sjusser og natmad med en overraskende kok – alt sammen til den nette sum af 130 kr.

Køb billet via Billetlugen her

Årets værter er duoen Julie og Jesper fra tv-serien 29-30-31, og i løbet af aftenen slår en række kendte filmfolk vejen forbi Bremen for at overrække priser i tretten kategorier til talenter, der har fået en film på Ekko Shortlist i det forløbne år.

”Ekko Shortlist Awards er en fantastisk lejlighed til at skabe opmærksomhed omkring vækstlaget i dansk film,” siger Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag.

”Vi ved, hvor meget det kræver at starte noget op selv og har en enorm respekt for dem, der går ud og tager initiativ og får realiseret deres visioner. Derfor var vi ikke i tvivl om, at vi gerne ville være med til at fejre de nominerede og forhåbentlig give alle en sjov aften.”

De nominerede offentliggøres den 4. november, hvorefter alle kan stemme på deres favoritter i tre uger.

Der er garanti for højt humør, spænding og en masse grin. Så skynd dig at købe billet til årets store filmfest, hvor vi sætter fokus på dansk films fremtid.

Læs mere om prisfesten her.

 

 

Eksport begivenhed til din kalender