Hop til undermenu
Nyheder
17.03.2022

Sådan opstiller man til bestyrelsen på generalforsamling d. 31. marts 2022

Hvis man er medlem, kan man stille op til Danske Filminstruktørers bestyrelse ved den årlige generalforsamling. 

Læs nedenfor, hvordan man gør!

Vi afholder Danske Filminstruktørers ordinære generalforsamling torsdag d. 31 marts kl. 17 i KLUB, Linnésgade 25, 1361 København K, hvor der, traditionen tro, er valg til bestyrelsen. 

Sådan stiller man op:

  • Under punktet ’Valg til bestyrelsen’ på generalforsamlingen melder du dit kandidatur, når dirigenten spørger, hvem der vil stille op. Du behøver altså ikke melde dit kandidatur før generalforsamlingen
  • Forbered gerne en lille tale om, hvorfor du stiller op til bestyrelsen og hvad du særligt vil arbejde for. Find evt. inspiration her, hvor de siddende bestyrelsesmedlemmer har beskrevet deres mærkesager. Når alle kandidater er registreret, inviteres I hver især til at sige noget/holde en lille tale på 3-5 minutter.
  • Herefter går valget i gang og deltagerne på generalforsamlingen må stemme på op til 4 kandidater hvert andet år og op til 5 kandidater de øvrige år, som de skriver på fysiske stemmesedlerHvis man ikke har mulighed for at deltage i generalforsamlingen, kan man stemme via fuldmagt.
  • Til sidst optælles stemmerne af repræsentanter fra sekretariatet sammen med dirigenten, som herefter oplyser resultatet af afstemningen.
  • Hvis man er blevet valgt ind, bliver man inviteret med til det førstkommende bestyrelsesmøde d. 20. april og resten af årets bestyrelsesmøder, der som regel finder sted den anden tirsdag i måneden fra kl. 16-21.
  • Man vælges for en 2-årig periode, hvorefter man kan stille op igen, hvis man fortsat ønsker en plads i bestyrelsen.
 
Bestyrelsen anno 1968. Fra venstre: Henning Carlsen, Palle Kjærulff-Schmidt, Svend Aage Lorentz, Bent Christensen, Gabriel Alex, Annelise Hovmand, Børge Høst og Jørgen Roos.
Foto: Rigmor Mydtskov