Vi gentager succesen fra sidste år og genopstiller til DHL Stafetten i Fælledparken!
Med telt, mad, drikke og selvfølgelig løb (for dem der vil…). Løbet går ganske simpelt ud på, at man i hold bestående af 5 personer hver løber 5km. I år løbes der kl. 18.00 alle hverdage i uge 35 (d. 25-29. august).
Alle deltagere får en T-shirt med vores logo, så skriv lige hvilken størrelse, du ønsker, når du tilmelder dig.
Det er også muligt at melde sig som bænkevarmer/backup/hepper. Der er lækker mad, gode drikke og plads i teltet til alle!
Alle kan være med, og vi løber fordi det er hyggeligt og sjovt. Der er absolut ingen krav til, hvor hurtigt eller langsomt du kan tilbagelægge 5 km! Bare kom med!