Folkemord på film - danske film sætter dagsordener
The Act of Killing har sat et banebrydende fokus på det oversete folkemord i Indonesien. Både for indoneserne selv og i det store udland har filmen skabt en ny opfattelse af tragedien – for ofrene og for de skyldige. Toneangivende politikere og branchefolk fandt vej til debatten på Folkemødet, hvor stjerneinstruktøren Joshua Oppenheimer gav et indblik i, hvordan filmmediet kan sætte tunge politiske dagsordner.
Både politikere og branchefolk var enige om den ekstraordinære virkning, filmen har til at få politik ind i hjertet og maven hos tilskueren. Ifølge Joshua Oppenheimer er det kunsten, der skal tvinge os til at konfrontere de vigtigste problemer i samfundet. Den skal, som drengen i Kejserens Nye Klæder, pege på de åbenlyse problemer, som alle andre er bange for at tale om.
Ministerens dilemmaer
"Hvis man kun taler med de flinke mennesker, bliver verden meget lille. Og så påvirker man jo ingenting," sagde forhenværende fødevareminister og nuværende formand for Udenrigspolitisk Nævn, Mette Gjerskov (S), og fortsatte: "Når man sidder overfor folk som Robert Mugabe, tænker man jo – ‘ Gu’ ved, hvad han har gjort’. Udenrigs- og udviklingspolitik er hele tiden en afvejning af, hvornår man gør ondt værre, og hvornår kan man gøre det bedre," sagde hun. For de to forhenværende ministre, Per Stig Møller (K) og Mette Gjerskov (S), talte The Act of Killing ikke kun til hjernen, men også til hjertet. For Mette Gjerskov gav filmen både følelsen af enorm afmagt, men også en politisk indignation, hun kunne genkende som en af grundene til, at hun er politiker. Filmen belyser de utrolig mange dilemmaer, man står over for som en politiker, der gerne vil ændre noget ude i verden.
Film med vedvarende effekt
The Act of Killing har ifølge Joshua Oppenheimer været med til at sætte gang i en forsoningsproces i Indonesien, hvor de skyldige gerningsmænd er blevet konfronteret med deres egne handlinger. "At være menneske er at vide, hvad der er rigtigt og forkert. Disse mennesker har aldrig været tvunget til at blive konfronteret med deres egne handlinger – historieskrivningen har været fra vindernes perspektiv," forklarede Joshua Oppenheimer.
I filmen beder han nulevende gerningsmænd fra folkemordet indspille en film, der illustrerer deres gerninger og viser, hvordan de udraderede omkring 1 million mennesker i årene 1965-66. Filmen har givet ofrene en længe savnet anerkendelse af forbrydelserne mod deres familier, og gerningsmændene har genoplevet deres egne handlinger i den grusomme genfortælling. Filmen indgår nu også herhjemme i et undervisningsmateriale i dansk, mediefag og historie for danske skoleelever.
Filmens effekt kræver kunstnerisk frihed
Hvis man som filmskaber ønsker at have en effekt i den politiske verden, er det afgørende, at der bliver præsenteret en løsning på det problem, man skildrer med sin film. "Det kan ikke nytte noget at vise en masse død og ødelæggelse, hvis der ikke er nogen vej ud," forklarede Mette Gjerskov ved arrangementets afslutning. Også tidligere udenrigs- og kulturminister, Per Stig Møller, anerkendte filmens politiske indflydelse i gengivelsen af historiske begivenheder. "Vi så det også med katastrofen i Rwanda, hvor en spillefilm (Hotel Rwanda, Terry George, 2004, red.) satte virkelighedens rædsler i perspektiv for resten af verden," forklarede han.
Begge roste de skaberne af The Act of Killing og håbede, at Joshua Oppenheimer og producer Signe Byrge Sørensen fortsatte arbejdet for at bringe retfærdighed til verdens udsatte i deres film. "Friheden til at lave kunstneriske film er vigtig," understregede Per Stig Møller under debatten. "Hvis vi som politikere fortalte jer, hvordan I skulle lave film, ville de ikke have samme betydning," forklarede han. De to filmskabere havde heller ikke lavet filmen, hvis det var politisk bestillingsarbejde, understregede Signe Byrge Sørensen og Joshua Oppenheimer samstemmende.
Et led i en længere strategi
Over 100 folkemødegæster var forbi Kulturens Telt på Folkemødet, mens Danske Filminstruktører afholdt debat om filmens politiske indflydelse. Arrangementet var en del af en længere strategi op til efterårets filmforhandlinger, hvor også flyeren "Fire principper for fremtidens film" blev uddelt til filminstruktørernes venner og stakeholdere i filmverdenen. "Vi håber, at vi med arrangementet har sat et fornyet fokus på behovet for kunstnerisk frihed og tillid til skaberne," forklarede Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl, efter arrangementet.
Henover sommeren mødes Danske Filminstruktører med kulturordførere og branchens parter i udviklingen af et forligsudspil, der præsenteres i sensommeren.
Faktabokse
The Act of Killing
Instrueret af: Joshua Oppenheimer
Produceret af: Signe Byrge Sørensen, Final Cut For Real
Produktionsår: 2012
Priser: BAFTA, Bodil, Robert, Berlin Film Festival 2013 - Panorama Audience Award
& Prize of the Ecumenical Jury m. fl. Nomieret til en Oscar for bedste dokumentar, 2014.
Final Cut For Real
Blev grundlagt i 2009 af Signe Byrge Sørensen og Anne Köhncke i samarbejde med Joshua Oppenheimer og Janus Billeskov Jansen. Det er et produktionsselskab med base i København, der specialiserer sig i dokumentarfilm til det internationale marked.
Signe Byrge Sørensen, producer
Har produceret film i 16 år, med fokus på dokumentarfilm. Har arbejdet i SPOR Media (1998-2004), Final Cut Production (2004 til 2009) og siden 2009 i Final Cut for Real. Har produceret film i bla. Indonesien, Zimbabwe, Argentina og Thailand. Har en mastergrad fra Roskilde Universitet i kommunikation og udviklingsstudier.
Joshua Oppenheimer, instruktør
Født i 1974 i Texas. Uddannet fra Harvard og Central St. Martins i London. Han har i over 11 år arbejdet med militser, dødspatruljer og deres ofre i Indonesien. Hans filmografi indeholder ”The Globalisation Tapes” (2003), ”The Act of Killing” (2012) og filmen ”The Look of Silence”, som får premiere i efteråret 2014. Han har desuden instrueret en række kortfilm.