Hop til undermenu
Nyheder
19.06.2017

Tjener du penge nok?

Ny håndbog for kreative

Danske Filminstruktører har indkøbt 200 eksemplarer af "Manualen", som vi uddeler til vores medlemmer. Hvis du er interesseret i et eksemplar, så kom ind forbi Danske Filminstruktører. Vil du hellere have bogen som e-bog, så skriv en mail til os: mail@filmdir.dk. Vi sender derefter et link og en kode, så du selv kan downloade e-bogen.

 

”Manualen” er en kort og kontant håndbog i at tjene penge som kreativ. Den er skrevet af Fridolin Nordsø & Kristian Leth og rummer en række konkrete forslag, der både er effektive og lette at sætte i værk. Bogen fokuserer på de ting, DU kan gøre, og HVORDAN du kan leve af det, du laver.

Som bogens forfattere skriver: ”En ting er at være god til et fag. En anden er at være god til at tjene penge på det.”