Hop til undermenu
Nyheder
25.01.2022

Pressemeddelelse om medieforliget 2022

Mens streamingtjenesterne buldrer ind over de digitale sendeflader, reducerer de danske tv-stationer antallet af film

Danske Filminstruktørers oplæg til medieforlig har fokus på, hvordan vi passer på den originale danske fortælling i en medievirkelighed, hvor streamingtjenesterne har adgang til flere danske husstande end for ekspempel DR’s flow tv. 

TV2 og DR blev fritaget for et vigtigt bidrag til dansk film i det sidste medieforlig. Tidligere var en tv-station forpligtet til at gå ind i en film med et kulturbidrag up front, og når filmen så var færdig, var de forpligtet til at vise den gratis på tv. På den måde fik danskerne lov at se de film, de selv havde betalt for via skatten. Men denne kulturforpligtelse blev i det seneste medieforlig ændret. 

Det skal der, ifølge Danske Filminstruktører, laves om på. De ønsker at public service-tv-stationerne skal forpligtes til at bidrage kulturelt til dansk film. 

Det er på høje tid mener forkvinde Christina Rosendal: 

”Situationen er på vej til at blive meget alvorlig for den danske filmkultur og dermed også for borgerne. Vi er nødt til at se sandheden i øjnene, når vi taler om streamingtjenesterne indtog på det danske marked. For det, der er i gang, er ikke ’sund konkurrence’, det er en udhuling af et lille marked og sprogområde og den økonomiske fødekæde, der har gjort dansk film og tv til det, vi har i dag. Samtalen om streamingtjenesterne er i gang, men det er som om, at hver gang, der bliver sagt streaming i en nytårstale, så tror alle, at nogen gør noget.  Men hvem gør egentlig noget?  Der er i dette medieforlig en chance for at rette op på skaden.”

Næstforperson Rasmus Bro mener, at tv-stationerne er afgørende for at sikre filmens øvrige finansiering:

”Det er helt afgørende at tv-stationerne er med til at bakke op om dansk film. Både så det kan lade sig gøre at stykke en ordentlig finansiering sammen, og filmene kan laves på rimelige vilkår, men også så filmene bliver tilgængelige for alle danskere.”

Næstforperson Klaus Kjeldsen tilføjer, at skaden skete under sidste forlig:

”Da man skrottede filmforpligtelsen i sidste medieforlig ødelagde man et centralt ben i økosystemet for danske film. Bredden i dansk film, især for dokumentarfilm er ramt hårdt. Den tidlige finansiering, som er nødvendig for at få hevet penge hjem fra store internationale fonde, er tørret ind, fordi tv-stationernes filmforpligtelse er forsvundet. Og derved også, at film som Cirkusdynastiet, Hjerterdame og Olegs krig er blevet svære om ikke umulige at producere. Det kan og skal der rettes op på, så vi igen kan se sådanne dokumentarer på en dansk tv-skærm. ”

Se forslagene herunder og læs hele oplægget HER.

For interviews kontakt kommunikationsansvarlig Karen Bernheim på 22364654

 

  1. Pålæg streaming-tjenesterne at bidrage til dansk indhold via kulturbidrag på 7%

Problem

Løsning

Streamingtjenester bidrager ikke til det fælles økonomiske øko-system vi har i DK.

Streamingtjenesterne skal pålægges et kulturbidrag på minimum 7 %.

 

  1. Forpligt Public Service tv-stationerne til at støtte dansk film

Problem: Finansiering

Løsning

Tv-stationerne går ind med meget små beløb, og de kræver til gengæld flere og flere rettigheder

At tv-stationerne forpligtes på at støtte dansk film kulturelt, og ikke blot købe dem på markedsvilkår, samt at DR’s og TV2’s støtte til dansk film reguleres af en standardaftale.

Problem: Distribution

Løsning

Danskerne får ikke adgang til filmene. De film, der afvises, søger lige nu til streaming-tjenester, og det betyder at filmene risikerer at blive låst bag en betalingsmur. I vores øjne har markedsfikseringen spillet fallit

Filmene skal sikres visning på tv, og dokumentarfilm skal sikres visning, der er uafhængig af en tv-stations smalle kanalkrav.

 

  1. Styrk og moderniser Public Service Puljen

Problem

Løsning

Puljen er for lille, og enkeltstående programmer og fyrtårnsprojekter støttes ikke.

Puljen bør tilføres midler der måtte komme fra kulturbidraget fra streamingtjenesterne. Ligeledes bør puljen kunne sam-finansiere på tværs af DFI til fyrtårnsprojekter

Problem

Løsning

Puljens administration er forældet

Puljens administration bør moderniseres. Den bør have en selvstændig direktør og en redaktion af eksterne konsulenter, der delvist udpeges af branchen

 

  1. Skab ordnede forhold for atypiske ansættelser

Problem

Løsning

Arbejdsmiljøet lider - det er ingen regler på området

Problem

Krav om overenskomst og respekt for bagvedliggende rettigheder

Rettigheder tages fra os

 

  1. Forslag om det regionale

Problem

Løsning

Der er sorte huller på filmens Danmarkskort

Et princip der dækker resterende 79 kommuner

Problem

Løsning

Kunstnerisk kvalitet er i fare 

Enslydende kriterier og sagsbehandlingsprocesser