Hop til undermenu
Nyheder
05.01.2024

Ansøg om studieophold på Det Danske Institut i Rom

Det Danske Insitut i Rom har åbnet for ansøgninger til studieophold i Rom i efteråret 2024. 

Det danske institut i Rom

Forskere indenfor alle grene af videnskaben, kunstnere indenfor alle kunstarter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i efteråret 2024 (perioden fra d. 1. september til d. 29. december 2024). 

Instituttet har til huse i Kay Fiskers fornemme bygning fra 1967 og ligger i Borghese-parken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum.

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt forsker- og kunstnermiljø. Du får adgang til byens enestående ressourcer i form af museer, monumenter, biblioteker, arkiver m.m. Husets personale står til rådighed med hjælp og vejledning.

Ansøg via instituttets hjemmeside, hvor du også finder information om stipendiemuligheder og ansøgningsskema: www.acdan.it

Frist for indsendelse af ansøgninger er:
mandag d. 12. februar 2024 kl. 24.00.