Hop til undermenu
Nyheder
30.04.2020

Bidrag til britisk forskningsprojekt om publikumsdata og algoritmer

Arbejder du som instruktør i den europæiske film- eller tv-branche? Er du stødt på publikumsdata eller algoritmeværktøjer i dit kreative arbejde? Så bliver dine erfaringer guld værd for et aktuelt forskningsprojekt ved King’s College London. Projektet bliver gennemført af den danske ph.d.-studerende Nina Vindum Rasmussen og er støttet af det britiske forskningsråd AHRC (Arts and Humanities Research Council).

Temaet i en nøddeskal

Mængden af data vokser eksplosivt. Det bliver udnyttet aktivt på tværs af film- og tv-branchen – fra globale og regionale streamingtjenester til interne analyseafdelinger. Europæiske startups har også meldt sig på banen og udbyder forskellige algoritmeværktøjer, der skal kickstarte kreativiteten. Forskningsprojektet undersøger instruktørers, produceres og manuskriptforfatteres erfaringer med at anvende disse data og værktøjer i praksis. Hvordan påvirker de den kreative proces? Nina vil meget gerne interviewe danske instruktører, der har lyst til at dele deres oplevelser.

Det praktiske

  • Format: Interviewet finder sted online via Skype eller en lignende platform.
  • Fortrolighed: Alle interviews bliver anonymiseret. Det bliver ikke muligt for andre at spore dine udtalelser tilbage til dig eller dit arbejde. 
  • Hvornår: Så snart du har et ledigt øjeblik.  
  • Varighed: 40-60 minutter, alt afhængig hvor meget tid du har.

Du kan læse mere om projektet her: www.algorithmicfilm.com. Har du tid og lyst til at deltage, så tag direkte kontakt til Nina på nedenstående mailadresse eller telefonnummer.

Kontakt

Nina Vindum Rasmussen
nina.rasmussen@kcl.ac.uk
30 95 31 11