Hop til undermenu
Nyheder
13.06.2018

Bliv klogere på det danske arthousefilmpublikum

Tirsdag den 26. juni inviterer Det Danske Filminstitut til gå-hjem-møde med præsentation af ny analyse af markedet for smalle spillefilm i Danmark.

Hvem ser arthousefilm – og hvordan har markedet udviklet sig? Det ser vi nærmere på ved gå-hjem-mødet, hvor Filminstituttet præsenterer en netop færddiggjort analyse af markedet for danske og udenlandske arthousefilm i Danmark.

Analysen fokuserer på smalle fiktionsfilm og deres publikum. Filmene omfatter blandt andet DFI-konsulentstøttede spillefilm med begrænset publikumspotentiale, film støttet via DFI’s lavbudget-initiativ, spillefilm fra New Danish Screen samt udenlandske arthousefilm.

Til arrangementet ser vi nærmere på analysens to hovedoverskrifter:

•    Markedets udvikling: et overblik over biografer, filmpremierer og billetsalg i perioden 2010-17 med særligt fokus på arthouse-titler.
 
•    Publikumsprofiler: hvem ser arthousefilm – og hvordan er deres adfærd, holdninger og medieforbrug?
Filmdistributører, biografer og alle andre, der arbejder med danske og udenlandske arthousefilm, er velkomne, og tilmelding er ikke påkrævet.

Vi glæder os til at se jer.

Tid: tirsdag den 26. juni kl. 15.30-17.00

Sted: mødelokalet ”Himmelskibet” på Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 København K, 4 sal.

Tilmelding er ikke nødvendig