Hop til undermenu
Nyheder
12.04.2023

Deltag i branchens undersøgelse af indsatser mod grænseoverskridende adfærd

Kære medlem 

Sammen med vores søsterorganisationer i branchen ønsker vi at undersøge, hvilke indsatser mod grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunsten, der er nået ud til jer medlemmer, og hvilke tiltag, der har fungeret bedst. 

Vi har derfor i denne uge sendt alle medlemmer en mail med et link til et spørgeskema.

Vi er meget optaget af, at finde ud af, hvorvidt branchen oplever, om der et sket en ændring i fokus og italesættelse af grænseoverskridende adfærd i arbejdssammenhænge inden for de seneste år.

Besvarelserne skal gøre os klogere på, hvad vi skal lægge vægt på i det videre arbejde med at forebygge og håndtere grænseoverskridende adfærd i film-, tv- og scenekunstbranchen - netop så vi kan skabe et trygt arbejdsmiljø for instruktører og alle, der arbejder i vores branche. 

Vi vil meget gerne høre fra dig - også selvom du ikke selv har været udsat for eller været vidne til grænseoverskridende adfærd.

Svarfrist er senest søndag d. 7. maj 2023.


Mere om undersøgelsen

Undersøgelsen bliver gennemført af autoriseret arbejdsmiljørådgiver Human House, og dine svar i spørgeskemaet er fortrolige, og vil blive behandlet i anonymiseret form af Human House' konsulenter. Hvis du oplever problemer eller har spørgsmål ifm med undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent i Human House Stine Louise Buch Vording på mail slv@humanhouse.com

Følgende organisationer distribuerer spørgeskemaet i branchen:

  • Dansk Skuespillerforbund
  • Dansk Teater
  • Producentforeningen
  • Danske Filminstruktører
  • Danske Dramatikere
  • Danske Sceneinstruktører
  • Danske Scenografer
  • Dansk Filmfotograf Forbund
  • Dansk Filmklipperselskab
  • Dansk Journalistforbund
  • FAF
  • Teknisk Landsforbund
  • WIFT

Hvis du er medlem af flere organisationer, modtager du link til undersøgelsen flere gange. En række arbejdsgivere er også blevet bedt om at distribuere undersøgelsen, hvormed du også kan modtage link herfra – undersøgelsen skal imidlertid kun besvares én gang.  

Du kan læse om Danske Filminstruktørers initiativer mod grænseoverskridende adfærd her