Hop til undermenu

Mit Filmdir: Nyt rettighedssystem i 2024

I foråret 2024 lancerer Danske Filminstruktører et nyt rettighedssystem: ”Mit Filmdir”. Lige nu er vi fuld gang med at færdigudvikle systemet og vi forventer at åbne for adgang for medlemmer og rettighedshavere i slutningen af april. 

Vi glæder os meget til at præsentere det nye system her på hjemmesiden. Systemet vil give rettighedshaverne en større gennemsigtighed i og forståelse for de processer, der ligger til grund for, at vi kan udbetale jeres rettighedsmidler. Når systemet går i luften, vil vi sørge for at informere detaljeret om, hvordan man logger på og bruger systemet bl.a. ved hjælp af en kampagnevideo, som vi har lavet til det nye system. 

Hvordan logger man på det nye Mit Filmdir?

Når vi åbner for systemet, sender vi en mail til alle rettighedshavere med info om, hvordan man logger på.   

Hvis ikke du har hørt fra os d. 6. maj 2024, så kontakt os og vi vil give dig adgang til systemet. Vi står også til rådighed med hjælp til login og spørgsmål til det nye system.

Reservationer fra september-udbetalingen 2023 forventes at blive udbetalt juni 2024

Da vi udbetalte rettighedsmidler i september i 2023, reserverede vi 20% af beløbene til mulige reservationer. Det gjorde vi, fordi det var første gang vi benyttede det nye system til beregning af udbetaling og vi ville sikre os, at vi kan udbetale eventuelle efterkrav fra september-udbetalingen, der ikke kom med i første omgang. 

Vi anerkender de frustrationer, der har været hos vores medlemmer og rettighedshavere i tiden efter rettighedsudbetalingen, som ikke fik udbetaling for værker, der var blevet vist i 2022. Vi forventer at udbetale efterkrav fra september-udbetalingen 2023 lige før sommerferien i 2024. 

OBS! For at vi får dine efterkrav med, skal de registreres via det nye Mit Filmdir, når vi åbner op i april 2024. Vi vil kontakte dig herom, når tiden nærmer sig. 

Med et login til det nyt Mit Filmdir får du:

Et større overblik og bedre kontrol over dine rettighedsmidler

Du kan tjekke, om dine værker og visninger er registreret korrekt i Mit Filmdir

Du kan tilføje og rette i de værker, der er registreret i dit navn

Du kan uploade dine kontrakter.

Første version af systemet

Når vi lancerer systemet i foråret, bliver det version 1.0., hvor den primære funktionalitet bliver at kunne tjekke, oplyse og rette informationer om dine værker, så vi kan sikre at du får de rettighedsmidler du har ret til. 

Herefter vil vi videreudvikle systemet til at omfatte flere features, som bl.a. vil give medlemmer mulighed for at oprette et digitalt CV på Mit Filmdir og hvor vi deler relevant medlemsinfo, branchenyheder og andet mellem Danske Filminstruktører og medlemmerne. Alt det kommer i en senere version 2.0 af Mit Filmdir.