Hop til undermenu
Nyheder
18.09.2017

Fra uddannelse til debut

Fra uddannelse til debut 

Nyt forskningsprojekt skal undersøge fiktionsinstruktørers vej fra uddannelse til debut.

Hvilke barrierer møder fiktionsinstruktører i perioden fra de dimitterer fra landets filmskoler til de debuterer? Hvor søger de nyuddannede hen for at finansiere og realisere deres projekter? Hvordan finder de samarbejdspartnere og netværk?

 

Det er nogle af de spørgsmål, et nyt forskningsprojekt skal belyse. Caroline Livingstone, specialestuderende på Film- & Medievidenskab ved Københavns Universitet, skal udføre forskningen. Hun fortæller:

”Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, hvor vi går ud og interviewer ca. 30 instruktører, som er dimitteret inden for de seneste 10 år. Målet er simpelthen at afdække deres erfaringer, så vi får klarhed over, hvad der kan hjælpe nyt talent frem i dansk film”

Undersøgelsen omfatter instruktøruddannede fra Den Danske Filmskole, Super 16, Super 8 og 18 Frames. Projektet udføres i et samarbejde mellem DFI og Københavns Universitet. Danske Filminstruktører medvirker ved udformningen af rammerne for undersøgelsen.

I løbet af de kommende tid vil en række instruktører blive kontaktet med henblik på interview. Fra Danske Filminstruktører kan vi kun opfordre vores medlemmer til at tage godt imod Caroline Livingstone.

Resultaterne sammenfattes i en rapport, som skal ligge færdig til januar 2018.

 

Læs mere om forskningsprojektet her