Hop til undermenu
Nyheder
12.10.2017

DR DRAMACHEF FORLADER DR

PRESSEMEDDELELSE: DR DRAMACHEF FORLADER DR FOR AT STARTE NYT PRODUKTIONSSELSKAB

DRs dramachef Piv Bernth og DR Drama souschef Lars Hermann forlader DR Drama for at starte eget produktionsselskab, Apple Tree Productions.

 

Piv Bernth: Efter mere end 30 års tilknytning til DR, hvor jeg har både instrueret, produceret og i de sidste 5 år har været dramachef, synes jeg, at det er tid til at starte et nyt kapitel i mit liv.

Sammen med Lars Hermann og tre stærke producenter, som jeg har samarbejdet med gennem flere år, skal jeg ud og møde nye udfordringer. Vi har store ambitioner om at levere dramaserier af høj kvalitet til danskerne og alle andre, der vil have en god historie.

Tiden er rigtig nu til at lade nye kræfter komme til på DR, og jeg glæder mig til alle de nye udfordringer.

Selskabet starter 1. december 2017 og kommer ud over Piv og Lars til at bestå af tre DR Drama producenter: Anders Toft Andersen (Bedrag), Karoline Leth (Arvingerne, Liberty) og Dorthe Riis Lauridsen (Kanonkongen Freja, Rytteriets Jul). Administrationschef bliver Mette Vestergaard-Olsen.

Der forhandles p.t. med et stort internationalt produktions- og distributionsselskab om at indgå som partner i selskabet.