Hop til undermenu

21.06.2023

Ny festival på Filmskolen: GENERATION

 

Den Danske Filmskole slår i juni for første gang dørene op til GENERATION. En helt ny festival centreret om markante og modige filmtalenter fra både ind- og udland.

I centrum for programmet er 13 dugfriske afgangsfilm fra årets 42 afgangsstuderende, der med stor diversitet i fortælling og filmsprog er fælles om at bidrage med nye perspektiver på dansk film. 

Derudover byder programmet på 12 internationale talentfilm, gratis koncerter og talks. 

Med udgangspunkt i en ny generation – eller årgang – af filmskabere, har Filmskolen en ret enestående mulighed for at definere en tidssvarende festival for nyt, ungt talent, der reflekterer, hvad der sker ude i verden. Ambitionen med GENERATION er at vise, hvor filmkunsten er på vej hen, og hvordan den forholder sig til tidens store kunstneriske, sociale og politiske dagsordener, der optager ungdomsgenerationen i dag," siger rektor på Filmskolen, Tine Fischer. 

Festivalen finder sted fra d. 21.-25. juni 2023 på Den Danske Filmskole på Holmen i København. Biletter til alle filmvisninger koster 45 kr. Alle talks og koncerter er gratis. 

Find program for festivalen og køb biletter her.

Eksport begivenhed til din kalender