Hop til undermenu
Nyheder
10.10.2016

Ansøgningsfrist for støtte til distributionsinitiativer 24. okt.

Ansøgningsfristen for driftsstøtte til distributionsinitiativer til kort- og dokumentarfilm er mandag den 24. oktober kl. 12.00.

DFI's støtteordning til distributionsinitiativer har til formål at fremme distribution og formidling af danske kort- og dokumentarfilm til et dansk publikum samt at fremme innovative og langsigtede distributionsinitiativer, der omfatter flere film.

Der kan ved ansøgningsfristen søges om driftsstøtte for 2017 med fokus på optimering af distributionsinitiativer. Støtten kan gives til samlende og langsigtede 'paraplyinitiativer' – både kommercielle og ikke-kommercielle. Der vil i vurderingen af ansøgningen bl.a. blive lagt vægt på danske kort- og dokumentarfilms andel i initiativets samlede filmudbud samt dansk publikums andel af initiativets samlede publikum. Læs mere om støtteordningen og find ansøgningsskema, vilkår mm.

Udover driftsstøtte kan der også søges om projektstøtte til udvikling af nye eller videreudvikling af eksisterende distributionsinitiativer. Ansøgninger om projektstøtte behandles løbende.

Oversigt over tidligere tildelte støtter findes på Filminstituttets hjemmeside.

Ansøgningen inkl. ansøgningsskema sendes til koordinator Helle Lilienfeldt, hellel@dfi.dk.

Ansøgningsfrist er mandag den 24. oktober kl. 12.00.

For spørgsmål om støtteordningens formål mv. kontakt lanceringskonsulent Louise Haugstrup Jensen, louisehj@dfi.dk.