Hop til undermenu
Nyheder
29.04.2022

Filminstruktør Birgitte Stærmose takker af i FERA

Filminstruktør Birgitte Stærmose takker af som bestyrelsesmedlem i FERA – den europæiske paraplyorganisation for filminstruktører

I starten af marts takkede filminstruktør Birgitte Stærmose af efter mange års tro tjeneste i FERA, hvor hun har varetaget den danske bestyrelsespost i organisationen med stor passion.

Vi vil fra Danske Filminstruktører gerne takke Birgitte for hendes kæmpe store indsats i FERA og den position, som hun har været med til at skabe for europæiske instruktører. FERA har i de seneste år især gjort sig bemærket i EU-lobbyarbejdet i Bruxelles for at synliggøre instruktørers vilkår i forhold til streaming. Birgittes og FERAs arbejde har især også vist sig vigtigt i at sætte fokus på instruktøren, som den primære og kreative beslutningstager i den kunstneriske og ledende proces, der er at skabe en film eller serie.

Vi ønsker Birgitte held og lykke med sine videre filmprojekter og så glæder vi os til det videre samarbejde med FERA.