Hop til undermenu
Nyheder
09.08.2018

Ophold og stipendier ved Det Danske Institut i Rom

Forskere indenfor alle grene af videnskaben, kunstnere indenfor alle kunstarter, arkitekter, musikere og forfattere kan nu søge studieophold på Det Danske Institut i Rom i foråret 2019.

Instituttet har til huse i Kay Fiskers fornemme bygning fra 1967 og ligger i Borgheseparken, få minutters gang fra Piazza del Popolo og Roms centrum (se www.acdan.it).    

Som stipendiat på Det Danske Institut deltager du i et internationalt forsker- og kunstnermiljø. Du får adgang til byens enestående ressourcer i form af museer, monumenter, biblioteker, arkiver m.m. Husets personale står til rådighed med hjælp og vejledning.
Information om stipendiemuligheder og ansøgningsskema findes her:
www.acdan.it/stipendier.html

Frist: 17. september 2018