Hop til undermenu
Nyheder
05.01.2017

Tidligere formand for foreningen Annelise Hovmand bisættes d. 14. januar

Annelise Hovmand – filminstruktør og tidligere formand for Danske Filminstruktører døde d. 28. december 2016. Annelise var med til at starte foreningen i 1956 og var i de seneste år æresmedlem hos os. Vi er kede af at måtte sige farvel til hende! Annelise ses på billedet herunder, som det eneste kvindelige medlem af bestyrelsen i 1968.

Danske Filminstruktørers bestyrelse 1968

Annelise bisættes lørdag d. 14. januar kl. 12.30 fra Sct. Mortens kirke i Næstved med efterfølgende gravøl i ’BIO’ (ligger lige overfor kirken). Foreningen sørger for en krans og Anders Refn repræsenterer bestyrelsen til bisættelsen. Hvis man skulle være interesseret i at følges med Anders til bisættelsen, kan han kontaktes på: anders@vulkanfilm.dk