PICTURE THIS_23

Den 4. oktober vender endagskonferencen PICTURE THIS tilbage på Filmskolen under overskriften ‘Change of Everything’.

Dette års konference stiller skarpt på kunstnerisk udvikling og fremtidens filmiske fortællinger i en æra af AI og Virtual Production: fra finansiering og manuskriptskrivning til produktion og postproduktion. 

Konferencen byder på et tætpakket program med internationale talere, kreative og brancheeksperter, der vil dele ud af deres egne erfaringer gennem keynotes, casestudier, workshops og paneldiskussioner. Dagen igennem vil der vises klip fra nye nordiske og europæiske film, som allerede er produceret eller er ved at blive produceret ved hjælp af virtual production og øvrige nye teknologier.

I lighed med sidste år, er PICTURE THIS_23 kurateret og modereret af techentreprenør og mediestrateg, Sten-Kristian Saluveer (Storytek Innovation & Venture Studio, Marché du Film – Cannes NEXT), som vil dele ud af viden med VP, AI og andre nye teknologier, som buldrer ind over filmbranchen.

Konferencen foregår d. 4. oktober kl. 9:00 – 18:00 på Den Danske Filmskole.

Læs mere om PICTURE THIS_23 og tilmeld dig her.